Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.02.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Tre landsholdsspillere kommer fra Frederikshavn

I den kommende uge spilles der landsholdshockey rundt om i Europa, og Frederikshavn Ishockey Klub er igen godt repræsenteret med spillere, som har udviklet deres talent hos FIK og Vendsyssel SportsCollege.

 

U17-landsholdet spiller 4-nationers turnering i Füssen i Tyskland fra 15.-17. februar, og her er den tidligere FIK-spiller Christian Kongsbak Dreier, nu IF Malmø Redhawks J18 Elit, med i truppen.

Samtidig spiller U18-landsholdet 4-nationers turnering i Liepaja i Letland, ligeledes fra 15.-17. februar, og her er den tidligere FIK-spiller Mikkel Bertelsen, nu Leksand J18 Elit, med i truppen.

Også på A-landsholdet finder man en tidligere FIK'er. Mikkel Højberg, som nu spiller for Aalborg Pirates, er med på holdet, der på hjemmebane skal møde Frankrig, Østrig og Letland.

Frederikshavn er dermed flot repræsenteret i toppen af dansk ishockey, og frederikshavnske fans kan se frem til en spændende uge med lokale drenge i den rød-hvide landsholdstrøje.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close