Gå til hoved-indhold
28 februar. 2015

Tre mindre lokale firmaer vinder international ordre

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Ole Frølich fra Carmé fra og Rikke Sørensen fra Plus R kendte ikke hinanden på forhånd.
Af: Kanal Frederikshavn

Samarbejde mellem tre enkeltmandsvirksomheder i Frederikshavn har ført til en stor ordre på levering af blandt andet website og andre digitale ydelser til patientorganisationen HAEi i Schweiz.

Samarbejde mellem tre enkeltmandsvirksomheder i Frederikshavn har ført til en stor ordre på levering af blandt andet website og andre digitale ydelser til patientorganisationen HAEi i Schweiz.

- I oktober fik jeg en forespørgsel på et oplæg til et nyt website til HAEi, og min første tanke var, at mit firma var for lille til at løfte opgaven alene. Gennem mit netværk fandt jeg dog på kort tid sammen med Rikke Sørensen fra Plus R, som blev min partner i oplægget, udtaler Ole Frølich fra Carmé i Frederikshavn.

I samarbejdet tager Carmé sig af projektstyring og online strategi, mens Plus R står for grafisk design og kommunikation. I tillæg til de to er yderligere en frederikshavner koblet på, nemlig Steen Voersaa, der med sit firma, Webservicenord, laver specialprogrammering til sitet.

- Det er et spændende setup, og vi fandt hurtigt fælles fodslag trods det, at Ole og jeg ikke tidligere har arbejdet sammen og faktisk slet ikke kendte hinanden. Vi supplerer hinanden godt, og selvom vi overlapper og på nogle områder, så er gevinsten helt klart, at vi også hver især er specialister på vores område og dermed leverer noget unikt til projektet, fortæller Rikke Sørensen, Plus R.

Det nordjyske samarbejde vandt opgaven i konkurrence med et bureau fra Hamburg, og netop nu arbejdes der intenst på at have det nye site klar til lancering i forbindelse med den internationale HAE-dag 16. maj 2015. Opgaven omfatter design og opbygning af et internationalt website på seks-otte sprog samt individuelle websites til organisationens nationale medlemsorganisationer.

Det er ikke kun de nye partnere, der er stolte og glade for det nye samarbejde og den fine ordre. Også på borgmesterkontoret er der glæde og begejstring:

- To virksomheder går sammen og byder på en stor international opgave. De vinder opgaven. Det er et klasse eksempel på, hvor der er vilje, er der vej. Som borgmester i Frederikshavn Kommune bliver jeg stolt over og bekræftet i, at vi har dygtige og nytænkende erhvervsfolk. De lever op til mantraet: Sammen er vi stærke. Deres dygtighed og partnerskab bærer frugt og åbner døre for nye ordrer. Sådan gør man det, siger borgmester Birgit S. Hansen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...