Gå til hoved-indhold
05. december 2017 - kl. 04.12

Tre mindreårige anholdt og løsladt efter røveri

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Kanal Frederikshavn

Kort før midnat blev også en 15-årig pige sigtet for røveriet mandag aften mod OK-tanken i Elling.

Ifølge politiet truede pigen og to 14-årige drenge sig med en kniv til en kontantbeløb og cigaretter.

Nordjyllands Politi modtog kl. 19.22 anmeldelse via 112 om, at der netop havde været røveri. En ung mand havde været inde i forretningen og med kniv truet sig til et kontantbeløb og cigaretter.

Gode vidner kunne til politiet på stedet oplyse i hvilken retning, gerningsmanden var flygtet. En politiassistent løb i den udpegede retning og kunne kort efter foretage anholdelse af gerningsmanden, der forsøgte at gemme sig i noget buskads.

Den anholdte var en kun 14-årig dreng. Politiet har hele aftenen arbejdet intenst med sagen. kl. 20.50 indfandt sig en anden 14-årig dreng med sin far på Politigården i Frederikshavn. Den 14-årige forklarede, at han havde været med på tankstationen.

Efterforskningen førte til, at der kl. 23.40 skete afholdelse af en 15-årig pige, der også sigtes for røveriet. Alle tre, der er fra Frederikshavnsområdet, er efter afhøring - blandt andet grundet deres meget lave alder - blevet løsladt.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...