Gå til hoved-indhold
112
06. april 2024 - kl. 10.04

Tricktyverier hos ældre: 48-årig mand varetægtsfængslet i fire uger

  • 1 af 1
    Politikommissær Peter Skovbak: - Jeg er rigtig glad for, at vi nu har et gennembrud i efterforskningen i netop disse grove sager.
Af: Michael Frederiksen

I sagen om de mange tricktyverier hos ældre mennesker i blandt andet Skagen og Ålbæk har politiet fredag kl. 19.08 anholdt en 48-årig mand - efter intens efterforskning - på et værtshus i Frederikshavn.

Han blev lørdag varetægtsfænglet i fire uger i et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg. Den 48-årige mand er kendt af politiet i forvejen.

- Jeg er rigtig glad for, at vi nu har fået et gennembrud i efterforskningen i form af denne anholdelse. For der er tale om kriminalitet, hvor man målrettet er gået efter ældre og svage mennesker. Det er groft, og det giver en helt forståelig utryghed blandt borgere, som jeg håber, at vi nu kan få stoppet, udtaler politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforsningscenter Frederikshavn.

Den 48-årige mand sigtes foreløbig for seks tricktyverier og forsøg herpå hos ældre mennesker. Der er tale om tre i Brønderslev 21. marts samt to i Skagen og et i Ålbæk 3. april.

- Modus i sagerne har været, at gerningsmanden har rettet henvendelse hos de ældre mennesker og under påskud af f.eks. tyveri i området har tilbudt at hjælpe med at gemme værdier. På den måde han gerningsmanden formået at få de ældre til at påvise kontanter og smykker, hvorefter han har stjålet fra dem, forklarer Peter Skovbak.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...