24. marts 2009 - kl. 09.03
Trods økonomisk krise flot Stena Line-resultat i 2008
Rederiet Stena Line klarede sig bedre end forventet i 2008. Regnskabet viser et overskud på 272 millioner svenske kroner. Det er over 100 millioner kroner bedre end budgetteret, skriver NORDJYSKE Medier.
Ifølge Stena Lines administrerende direktør, Gunnar Blomdahl, er der flere forklaringer på resultatet. En af dem er, at hurtigfærgen mellem Frederikshavn og Göteborg fik afkortet sin sæson med flere måneder.
Midt i den økonomiske krise ser Gunnar Blomdahl optimistisk på mulighedhederne i 2009.
- Vi tror, at vi har en chance for at lokke flere rejsende til vores ruter og rejsemål, når folk er mere opmærksomme på pengepungen og efterspørger kortere og mere prisvenlige alternativer, siger Gunnar Blomdahl til avisen.





































