Turen går til Knivholt Skov og Teglværksskoven
Torsdag 25. juni er det muligt at komme med naturvejleder Bo Storm en tur i Knivholt Skov og Teglværksskoven.
De to skove byder på mange oplevelser. Knivholt Skov er noget af det ældste skov i Frederikshavnsområdet, og de gamle træer giver redesteder for mange hulrugende fugle.
På Knivholt er der gang i opbygningen af et Naturformidlingscenter. Måske er håndværkerne nået så langt, at deltagerne kan komme ind og se det?
Teglværksskoven er noget af det nærmeste, vi kommer egentlig "naturskov" i Frederikshavn Kommune. Her findes flere rævegrave, og grævlinger holder også til i området.
I vinterens løb har der for første gang været en rovfuglefodringsplads, som deltagerne på denne tur også skal se og høre om.
Turen begynder kl. 19.00 på parkeringspladsen på Knivholt Hovedgård. Arrangementet varer godt tre timer.





































