Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
24.01.2019 | Af: Michael Frederiksen

Turisme: Borgmester ønsker østkyst-alliance

Borgmester Birgit S. Hansen: - Jeg står helt sikkert gerne på mål for en østkyst-alliance med Aalborg, Brønderslev, Læsø og Frederikshavn.
Frederikshavn Kommune bør gå sammen med Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune og Læsø Kommune i en stærk østkyst-alliance i et forsøg på at styrke turismen.


 

Det er holdningen hos borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen, som dermed også fravælger Hjørring Kommune og Jammerbugt Kommune med blandt andet Løkken og Blokhus.

Regeringen har besluttet, at den lokale turismefremmeindsats skal varetages af 15-25 destinationsselskaber (i dag er der over 80) nationalt inden 2021.

- Derfor kan vi ikke bare blive ved med at gøre, som vi plejer. Regeringen ønsker stærkere enheder, og jeg ser spændende muligheder i at gå sammen med Aalborg, Brønderslev og Læsø. Det gør borgmestrene i de tre andre kommuner også, oplyser Birgit S. Hansen til Kanal Frederikshavn.

Politikerne i Økonomiudvalget i Frederikshavn Kommune drøftede sagen i går. Intet er endnu besluttet, men forvaltningen skal arbejdere videre med at undersøge fordele og ulemper ved en østkyst-alliance.

Turisthus Nord anbefaler, at Frederikshavn Kommune "kun" afsøger mulighederne for et samarbejde med Aalborg Kommune, og hvor erhvervsturismen skal være den bærende del.

Borgmesteren foretrækker dog østkyst-alliancen med Aalborg, Brønderslev Læsø og Frederikhavn.

Motivationen for at indlede dette samarbejde begrundes blandt andet i mulighederne for at komplementere og understøtte hinandens turismestrategiske indsatser inden for kyst-, natur-, krydstogt- og by- samt mødeturisme.

Kommunerne kan desuden også understøtte hinanden på områder, hvor de enkelte kommuner ikke selv har lignende turismeindsatser.

- Og i denne østkyst-alliance har vi altså også en spændende ø. Tænk sig en oplevelse, vi kan give kineserne, når de lander i Aalborg og rejser hele vejen op til Skagen. Nogen vil sikkert sige, at vi vil blive spist af Aalborg i dette samarbejde. Det frygter jeg ikke. Jeg står helt sikkert gerne på mål for en østkyst-alliance, pointerer Birgit S. Hansen.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close