Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
01.07.2020 | Af: Michael Frederiksen

Turistbureau genåbner i Skagen - kun i seks uger

- Vi har brug for, at borgerne hjælper os med at guide gæster rundt i byerne, og vi har derfor udviklet dette badge, siger formand Ulla Mosich, Turist Nord.
Turisthus Nord genåbner sin fysiske turistservice i Skagen, men det bliver maksimum i seks uger i højsæsonen. Det blev udgangen af et ekstraordinært bestyrelsesmøde i går.

 

- Da vi heldigvis får flere gæster end forventet, blev det besluttet at oprette en midlertidig fysisk turistservice i Skagen i maksimum seks uger i højsæsonen, oplyser formand Ulla Mosich, Turisthus Nord.

Da der er forskellige opgaver med blandt andet at finde personale og lokaleindretning går der nogle dage, inden Turisthus Nord kan melde ud, hvordan servicen kommer til at fungere.

- Det bliver ikke omkostningsfrit for Turisthus Nord, men vi har valgt denne løsning for at imødekomme vores gæsters behov for personlig service, forklarer Ulla Mosich.

Hun håber også på hjælp fra borgerne i Skagen, Frederikshavn og Sæby.

- Vi har brug for, at de hjælper os med at guide gæster rundt i byerne, og vi har udviklet et badge, som vi meget gerne udleverer til de interesserede, hvis man blot henvender sig til Turisthus Nord på telefon eller mail. Lige nu er det vigtigt, at alle borgere hjælper med at holde det høje serviceniveau, lyder opfordringen fra Ulla Mosich.

Turisthus Nord kører fortsat på med en omfattende brandingkampagne for at tiltrække flere gæster til området.

- Selvom grænserne åbner sig mere og mere, er det utroligt vigtigt, at vi holder markedstrykket, så vores medlemmer og Frederikshavn Kommune får sin del af et marked, der stadig er begrænset, udtaler formanden.

Turisthus Nord har opsagt sine tre kontorer i Sæby, Frederikshavn og Skagen og lukkede for nogle uger siden den personlige turistservice i alle tre byer. Det handler blandt andet om at vise rettidig omhu, idet Frederikshavn Kommune fra 1. januar 2021 har valgt Destination Nord som ny samarbejdspartner på turismeområdet. Det vil sige, at Turisthus Nord skal klare sig uden kommunal støtte.

- I løbet af efteråret flytter vi i nye lokaler i Skagen, og vi glæder os til at vise dem frem og fortælle om de planer, vi har for Turisthus Nords fremtidige virke, oplyser Ulla Mosich

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close