12.07.2009 | Af: Kanal Frederikshavn
Turistchef om Dana Cup: Årets største begivenhed
Dana Cup er Frederikshavns største begivenhed. Undersøgelser viser, at fodboldturneringen skaber en omsætning på godt 20 millioner kroner i Frederikshavn.
Det oplyser turistchef Pauli Jørgensen, som via sin FfI-kasket har været involveret i Dana Cup lige siden begyndelsen i 1984. Indtil for få år siden var han koodinator for hele turneringen.
- Jeg kan ikke udpege et enkelt højdepunkt. Jeg nyder at gå heroppe hele ugen og tale med mennesker fra hele verden, siger Pauli Jørgensen.