Formand Jacob Thorup Larsen, Sæby Turistforening: - Denne besparelse kan, efter min bedste overbevisning, risikere at blive til et kedeligt selvmål.
Sæby Turistforening er bekymret over, at Frederikshavn Kommune har valgt at spare på turistforeningernes kontrakter i en tid, hvor turistforeningens egenindtjening er ramt af den globale krise.
- Jeg er klar over, at der er sparet overalt, men denne besparelse kan, efter min bedste overbevisning, risikere at blive til et kedeligt selvmål, fordi den svækker turistforeningernes ressourcer til netop at sætte massivt ind med den helt nødvendige markedsføring og de aktiviteter, som skal til for at sikre de lokale arbejdspladser, når krisen kradser, sagde Sæby Turistforenings formand, Jacob Thorup Larsen, i sin beretning på generalforsamlingen i aftes.
Uddrag fra beretningen:
...Hotel- og feriecenterovernatningerne i Sæby-området faldt med ca. 12,5 procent. Det svarer præcis til den gennemsnitlige tilbagegang i Nordjylland, så det var forventeligt. Men det var nådigt sluppet i forhold til Frederikshavn som desværre fik 25 procent færre overnatninger end sidste år. Skagen klarede derimod sæsonen med en ganske lille tilbagegang på blot 2,5 procent på hotelområdet.
...Når jeg ser de mange nye tiltag, der er sket i Sæby - bare indenfor de tre år, hvor jeg selv har været formand – så glæder det mig at kunne konstatere, at den langsigtede strategiplan, som Sæby Turistforenings bestyrelse vedtog i 2007, allerede er godt på vej til at blive realiseret:
Strategiplanen indeholder en lang række indsatsområder, men har især fokus på tre hovedområder: Udvikling af Sæby Havn, levendegørelse af Sæbygård med aktiviteter året rundt og understøttelse af de mange kunsthåndværk og den lokale gastronomi. Endelig indeholder den et ønske om at udvikle ny overnatningskapacitet i Lyngså-Voerså området efter nedlæggelsen Voerså Kro og Sæby Strand Camping, samt ønsket om en årligt tilbagevendende større begivenhed.
...Som en undtagelse fra reglen om, at vi først og fremmest skal facilitere og formidle de arrangementer, andre foreninger laver, besluttede Turistforeningens bestyrelse i slutningen af 2009 selv at tage initiativ til en årlig jazzfestival. Ideen er blevet fremført flere gange før, men netop i lyset af krisen, syntes vi, at nu skulle det være. Nu skulle vi prøve at skabe en stor årligt tilbagevendende begivenhed der gerne med tiden skal blive et tilløbsstykke – måske på linje med Tordenskioldsdagene og Skagen Festival
En lille idégruppe med repræsentanter for såvel erhvervet som det lokale musikliv og Jazzy Days blev kaldt sammen. Og herefter er det gået meget hurtigt: turistchefen er tovholder på festivalen, som fungerer som en paraply med et jazznetværk, hvortil alle arrangører bidrager. Vi søger netop nu om midler til at udvikle arrangementet allerede til den kommende Pinse – topnavnene er booket og der er foreløbigt 12 forskellige jazz-orkestre på programmet, som man kan se på hjemmesiden www.saebyjazzfestival.dk.
...Mens jeg er ved Frederikshavn Kommune, så vil jeg i øvrigt godt understrege det gode samarbejde, der har været siden kommunesammenlægningen – både i mellem de kommunale forvaltninger og turistbureauet og via Erhvervs-og Turismeudvalget, hvor Arne Ugilt har repræsenteret Sæby Turistforening.
Deltagelsen i Erhvervs-og Turisme Udvalget har været med til at give en god fornemmelse af, hvad der rører sig indenfor de forskellige brancher. Men vi er enige i, at formen kan være anderledes – måske bedre plads til strategi og generelle tanker – måske endda plads til egentlig politik – frem for behandling af en række mindre ansøgninger. Derfor ser vi frem til at høre borgmesterens bud på, hvordan man fremover forestiller sig samarbejdets form efter at Erhvervs-og Turismeudvalget er besluttet nedlagt.
Når man læser Artiklen her og man samtidig læser en tilsvarende Artikel på Nordjyske Online kan det da godt undre en hvad der skal ske med Vores Turisme i Frederikshavn Kommune - og forstår jeg Nordjyske ret er Borgmesteren i Frederikshavn ikke for en fælles Turistforening for Frederikshavn Kommune på samme måde som man skære støtten til samme ned ...
For Mig at se er der noget rivende galt, hvis man ikke vil samarbejde netop på dette så vigtige område, på den ene side forstår jeg godt Sæby, men i solidaritetens navn fatter jeg ikke at man ikke lægger sig sammen og Brander " Ålbæk Bugt Kommune" som en helhed - jeg ved godt den var ny - vi er nogen der har forsøgt med Gazastriben ... det faldt ikke i god jord .. så Frederikshavn Kommune kunne jo passende dækkes af "Ålbæk Bugt Kommune"
"Frederikshavn" som Kommunenavn tror jeg ikke var et heldigt valg, jeg ved godt at symboler for nogen betyder så lidt ... men for rigtig mange betyder de MEGET!
Jeg har tidligere lavet en Spådom - som kan læses på min Hjemmeside ... om Frederikshavn By som sorteper og selv om det kun er i billeder ... mener jeg at kunne se mit profeti gå i opfyldelse.
-
Fremtiden ser betænkelig ud på Turistsiden, ikke mindst i Frederikshavn og nogen ved det, det er helt sikkert man kender blot ikke medicinen ...
-
Man har prøvet ved at lukke byen for biler .. - tør jeg antyde at det var en dårlig medicin ...
-
Alle ved at det drejer sig max om fra midt i Juni til 1 September - hvem har solgt sig selv bedst og hvem har de bedste muligheder for samme - ja men det har Skagen og Sæby i den rækkefølge de er nævnt ...
-
Hvor ligger Frederikshavn .... et sted efter Løkken - Lønstrup og Blokhus ... samt ikke at glemme Aalborg ..... ?
Jeg tror det ... !
God Påske - Keld Gydum
Informationer til denne nyhed
Læst:
644 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.4 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme