Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.05.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Tvillinger har medvind på Restaurant Vægteren

Restaurant Vægteren har fået tilnavnet "Kærlighed & Kogekunst".

Det går så godt på Restaurant Vægteren, at ejerne - tvillingerne Allan og Flemming Jensen - netop har ansat endnu en kok. Dermed er der fem fuldtidsansatte i den traditionsrige restaurant i Havnegade i Frederikshavn.

 

Det er kun otte måneder siden, at de 34-årige brødre overtog Restaurant Vægteren. Dengang ville ingen banker låne dem penge. Venlige familiemedlemmer trådte til og hjalp økonomisk. Det fortryder de ikke, for trods krisetider går det godt på Restaurant Vægteren.

Allan og Flemming Jensen har givet Restaurant Vægteren tilnavnet "Kærlighed & Kogekunst". Her er maden og gæsterne i centrum. Et besøg i restauranten skal være et indtryk for alle sanser, lige fra den smagfulde indretning over den venlige og personlige betjening til de lækreste retter tilberedt af sæsonens bedste råvarer.

- Det her sted er ikke en maskine, hvor vi skal have 250 gæster igennem systemet om aftenen. Det skal være en oplevelse at spise her, understreger Allan Jensen og viser stolt nyeste hilsen i gæstebogen:

"Tusind tak for fantastisk mad. Bedre findes ikke i Århus. Kærighed & Kogekunst kan ikke passe bedre", skriver to tilfredse gæster fra Århus.

- Når vi kan klare os i krisetider, er ingen udfordringer for store for os. Vi er glade for at være tilbage i vores barndomsby, og det er dejligt at have vores egen restaurant, siger Allan Jensen, som styrer selve restauranten, mens Flemming er bossen i køkkenet.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1123 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.5 af 5 fra 11 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
16-06 - Festlig VM-opvarmning på lørdag på ...
01-03 - Restaurant Vægteren pirrede alle sm...
14-01 - Vellykket Konfirmand Event gentages...
25-11 - Snydt af arbejdsgivere - startede e...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder