Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
19.10.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Tvillingerne Højbjerg fortsætter i White Hawks

Martin og Mikkel Højbjerg har været væk fra ligatruppen i 14 dage. Nu er de tilbage.

17-årige Martin og Mikkel Højbjerg fortsætter karrieren i Frederikshavn White Hawks. Tvillingerne har ellers været på et meget vellykket træningsophold hos Djurgaardens U20 hold, hvor de gjorde et godt indtryk.


 

- Martin og Mikkel har alligevel valgt at fortsætte i White Hawks-trøjen, og det er Elite Nord Frederikshavn naturligvis stolte og glade over. Det betyder også, at White Hawks stadig har en god bredde på holdet, som er nødvendigt for en lang sæson, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Martin og Mikkel Højbjerg har ikke været med i White Hawks' fire seneste kampe i AL-Bank Ligaen. Ja, faktisk er det to uger siden, at tvillingerne har trænet med ligaholdet, idet cheftræner Henrik Christiansen også valgte at sætte dem af træningen, da de prioriterede prøvetræningen i Djurgården højere end deres holdkammerater i White Whawks.

Nu er Martin og Mikkels sitauation afklaret. De fortsætter karrieren hos høgene og dermed indlemmes de igen straks i træningen. White Hawks næste kamp er fredag kl. 21.00 hjemme mod AaB - sæsonens andet lokalopgør, der også kan følges direkte på TV2Sport.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1026 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 7 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder