Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.11.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Tyrolerfest for 10. gang - nu i DRINX Arena

600 festglade gæster fyldte lørdag aften DRINX Arena i Syvsten. Det var 10. gang, at Syvsten IF afviklede den populære tyrolerfest.

 

Godt 40 frivillige knoklede fredag og lørdag for at få det til at spille til selve festen. DJ James, Sæby Tyrolerorkester og Helt 100 holdt gang i festen fra 17.30-01.00, og gæsterne kom i deres flotte tyrolerkostumer. Hallen var flot pyntet op til fest.

Stemningen var i top, og fadølshanerne løb konstant. Der var travlhed i baren, og efter en velsmagende buffet fra Meny i Sæby blev benene flittigt rørt på dansegulvet eller oppe på bænkene.

Arrangørerne var spændte på det nye koncept med et danseband til at slutte festen af efter tyrolernes optræden.

- Vi har luret konceptet lidt af fra et lignende arrangement i Bindslev, og vi havde lyst til at prøve det af. Publikum var på dansegulvet, indtil festen sluttede. Det er en fornøjelse at arrangere sådan en fest og få glade bemærkninger retur fra publikum, siger Inge Nørbjerg Rasmussen fra Syvsten IF.

Søndag stod hallen klar til håndboldkamp i kvindernes 1. division, hvilket skyldes en enorm indsats fra alle hjælperne.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close