Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
21.04.2011 | Af: Nicklas Vinde Mathiassen

Tysk FfI-træner vender ”hjem” til Frederikshavn

Olaf Schimpf tv. stod i sæsonen 1999/2000 i spidsen for FfI Håndbolds ligadamer. Nu er han tilbage i Frederikshavn for at deltage i årets udgave af Rødspætte Cup.

Olaf Schimpf stod i sæsonen 1999/2000 i spidsen for FfI’s bedste damehold med blandt andre Lotte Kiærskou på holdet. Nu er han træner for tre tyske ungdomshold fordelt på to klubber, men han er i påsken vendt tilbage til Frederikshavn for at deltage i Rødspætte Cup. 

 

- Sidste år var første gang, jeg var her med et tysk hold, og det var en fed oplevelse. Især fordi jeg kendte det hele i forvejen, siger Olaf Schimpf til Kanal Frederikshavn og fortsætter.

- Jeg var her sidste år med et pigehold, og pigerne syntes det var så godt et stævne, at vi var nød til at tage af sted igen.

Træneren har i år med sin kærlighed for Frederikshavn g Rødspætte Cup været medvirkende til det boom, der har været i tilmeldingen af tyske hold.

- I år er vi fem forskellige klubber af sted sammen, hvor jeg er træner i to af klubberne. Vi satte os ned og talte om, at vi ville af sted til et håndboldstævne i påsken. Jeg fortalte om min tid i Frederikshavn og mine oplevelser i forbindelse med Rødspætte Cup, og så blev alle fem klubber lynhurtigt enige om at tage til Rødspætte Cup, slutter den sympatiske træner, der taler aldeles nydeligt dansk.

Ét af holdene, som den tidligere FfI-træner nu er med omkring, er det tyske herre juniorhold, NTSV Strand, der i går spillede åbningskamp og vandt med 27-24 over svenske Aranäs HK.

Holdet blev for nyligt nummer to ved regionalmesterskaberne i Nordtyskland. Her måtte man se sig besejret af ingen ringere end storklubben SG Flensburg-Handewitt. Holdet har endda en tysk U16-landsholdsspiller i truppen.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 819 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder