16. september 2009 - kl. 11.09
Tyv listede rundt i hus og stjal, mens familien sov
Tanken om, at en tyv lister rundt i huset, mens familien sover, er uhyggelig. Natten til tirsdag blev tanken til virkelighed for en familie i Danmarksgade i Frederikshavn.
Familien sov på første sal, da indbrudstyven aflistede en rude i stueetagen.
Tyven stjal diverse kongelige figurer, et video- og fotokamera af mærket Canon, Playstation 3 og tre Rasmus Klump-sparegrise.





































