30. juni 2016 - kl. 16.06
U18-damelandsholdet i træningslejr i Arena Nord
Den tidligere Fox Team Nord-træner Heine Eriksen er i disse dage tilbage i Frederikshavn som træner for det stærke danske U18-landshold.
Holdet er i fuld gang med forberedelserne til EM i Slovakiet, der begynder 19. juli. De 18 spillere og fire ledere bliver i Frederikshavn indtil søndag, hvor de rejser videre til Göteborg.
Her skal de under den store internationale ungdomsturnering Partille Cup spille tre landskampe mod Slovakiet, Sverige og Polen.
Med på holdet er Cecilie Thomsen, som har fået sin håndboldopdragelse i FfI. Hun nåede også at spille for Vendsyssel Håndbold, inden hun skiftede til SK Aarhus.







































