Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.03.2011 | Af: Aage Gøgsig

U19: FC Outlaws danske mestre efter vildt drama


Den med spænding imødesete kamp om DM U19 mellem FC Outlaws og Frederikshavn Bulldogs blev nøjagtig så spændende og medrivende, som der var lagt op til - plus lidt mere!



 

De to sjællandske aktører, Benløse FC og Herlev FC, kom til at spille bronzekampen, som Benløse vandt sikkert. Men DM-finalen blev en oplevelse.

Bulldogs kom foran med 1-0 i powerplay i første periode, men FC Outlaws fik udlignet og kom senere foran inden pausen med 2-1.
I 2. periode styrede FC Outlaws spillet totalt og vandt 2. periode sikkert med 4-1. Tilsyneladende var kampen afgjort på dette tidspunkt. Men i floorball går tingene meget hurtigt, og selvom FC Outlaws var foran 7-3 tolv minutter ind i 3. periode var kampen bestemt ikke afgjort. Bulldogs kastede sidste kræfter ind og kunne 5 sekunder før slutfløjett udligne til 7-7! Drama.!

Da var der for alvor stemning blandt de små 400 tilskuere i Badmintonhallen.

FC Outlaws hentede en dum udvisning i slutningen af 3. periode og måtte starte omspillet med en mand i straffeboksen. Denne udvisning blev dog clearet af FC Outlaws, men Bulldogs havde bolden i nettet og troede, at mesterskabet var hjemme. Heldigvis for FC Outlaws havde dommerne øjnene med sig og annullerede målet efter et frislag foran mål. Yderligere fik Bulldogs en udvisning, og dette udnyttede FC Outlaws sig af og nettede 3.32 ind i omspillet!

Behøver vi at sige, at dette udløste jubel i Outlaws-lejren?

Altså dansk mesterskab til FC Outlaws U19 efter en af de mest spændende og velspillede finaler nogensinde.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 567 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.7 af 5 fra 6 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder