Gå til hoved-indhold
19. marts 2015 - kl. 04.03

Udskiftning i toppen: Ny fabrikschef hos Martin

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    Martins fabrik i Frederikshavn beskæftiger cirka 250 medarbejdere.
  • 4 af 4
    Martins fabrik i Frederikshavn beskæftiger cirka 250 medarbejdere.
Af: Michael Frederiksen

Martin Professional har skiftet ud i fabriksledelsen i Frederikshavn. Som ny fabrikschef er 43-årige Morten Ziwes netop tiltrådt.

Han afløser Finn Grydehøj, der efter halvandet år hos Martin har valgt at søge nye udfordringer tættere på sin bopæl i Østjylland. Morten Ziwes kommer senest fra en stilling som Managing Director hos Zentuvo Denmark.

Martins fabrik i Frederikshavn beskæftiger cirka 250 medarbejdere, der p.t. er i fuld gang med at indkøre produktionen af Martins seneste flagskib, MAC Quantum Profile, der ventes at opnå stor succes på markedet for koncertturneer.

Martin Professional fremlagde i sit seneste regnskab det hidtil bedste resultat med et overskud på over 130 millioner kroner.

Administrerende direktør Lars Dige Knudsen glæder sig over denne meget positive udvikling for selskabet og forventer yderligere vækst i omsætning og indtjening i indeværende regnskabsår.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...