Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
07.01.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Ufatteligt: 29 ligakampe i træk uden sejr i Herning

Christian Nordentoft er tilbage på White Hawks' hold.

29 nederlag i træk. Det er den nedslående statistiske bagage, som Frederikshavn White Hawks har med i bussen til Herning inden aftenens topkamp i AL-Bank Ligaen.

 

Ikke siden 15. november 2002 har White Hawks vundet en ligakamp i Herning. Det lyder næsten for utroligt til at være sandt, men den er god nok. Dengang vandt høgene med 3-2.

I Herning fylder muligheden for hjemmesejr nr. 30 i træk over Frederikshavn dog ingenting. Den midtjyske overskrift forud for opgøret er, at Kim Staal er klar til debut for Herning.

"Det mest spektakulære klubskifte til Herning siden Petri Skriko for over 20 år siden", skriver Herning Blue Fox på sin hjemmeside, hvor det også fremgår, at Herning for første gang i denne sæson forventer over 3.000 tilskuere i Kvik Hockey Arena.

Aftenens topkamp begynder kl. 19.30, og det er Asger Krog og Jacob Grumsen, som styrer slagets gang.

- Grumsen er en af de dommere, som giver mange udvisninger, og da samtidig Herning er ét af ligaens dygtigste hold i powerplay, skal vi tænke os godt om. Der er ikke råd til 12 udvisninger som i tirsdags i Rødovre, siger White Hawks' kapajn, Mike Grey.

Christian Nordentoft er tilbage i White Hawks' trup, hvor han erstatter Mikkel Højbjerg, som fik et stort trælår i tirsdagens 6-2 sejr i Hvidovre.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Jette Nielsen, sæby 07-01-11 14:14:
Sådan skal det lyde :) ;)
Claus Olsen, sæby 07-01-11 09:53:
Godt at se Christian Nordentoft tilbage på holdet igen.
Han er og bliver en profil på holdet, om end Henrik vil det eller ej.
Christian har meget til fælles med Mike Grey ” Mister White Hawks”,
viljen, fighter ånden, krydret med lidt frækhed.
Held og lykke i aften.

Informationer til denne nyhed

Læst: 1163 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder