Uggerhøj præsenterer Årets Bil i Europa 2009
I den kommende weekend præsenterer Uggerhøj i Frederikshavn "Årets Bil i Europa 2009". Både lørdag 31. januar og søndag 1. februar er der Åbent Hus fra kl. 11-16.
59 europæiske motorjournalister har kåret Opel Insignia, som afløseren for Opel Vectra hedder, til "Årets Bil i Europa 2009".
Jurymedlemmerne fremhæver de visuelle kvaliteter ved Insignia, men den nye mellemklassebil fra Rüsselsheim er meget mere end flot design.
Aktiv og passiv sikkerhed, komfort og en bredt udvalg af motorer er andre karakteristika ved Insignia. Udstyrslisten omfatter desuden avanceret ekstraudstyr som "Opel Eye", der læser vejskilte, FlexRide affjedring og Adaptive Forward Lighting med ni forskellige lysprogrammer.
Kriterierne for at blive valgt til Årets Bil i Europa omfatter blandt andet vurdering af design, sikkerhed, køreegenskaber og præstationer. Tekniske nyskabelser og mest-bil-for-pengene er andre væsentlige kriterier.
Se flere fotos her.






































