06.09.2009 | Af: Kanal Frederikshavn
Nedtur for golfspiller - Lucas rundt i 85 slag i USA
Lucas Justra Bjerregaard putter på TPC Sawgrass' verdensberømte 17. hul, hvor han i de tre runder lavede en 2'er, 3'er og 4'er. Foto: Jørgen Clausen |
Tredje og sidste runde af Junior Players Championships på TPC Sawgrass i Ponte Vedra Beach i Florida blev en nedtur af de helt store for Lucas Justra Bjerregaard.
Den 18-årige frederikshavner kunne slet ikke få spillet til at hænge sammen. Han brugte hele 85 slag, hvilket er hans dårligste runde i flere år.
Efter flotte runder i 71 og 73 slag lå Lucas Justra Bjerregaard på syvendepladsen inden sidste runde, men nu måtte han tage til takke med en placering som nr. 37.
Turneringen havde deltagelse af 78 af verdens bedste juniorer.