Gå til hoved-indhold
07. juni 2017 - kl. 13.06

Underskriver aftale med stor tysk leverandør

  • 1 af 4
    FOTO: Presse
  • 2 af 4
    FOTO: Presse
  • 3 af 4
    Fra venstre ses Jan Hamann, President MM-Offshore, Helge Schmale, General Manager, MM-Offshore, Jens Ring Nielsen, Senior Manager Propeller and Aft Ship, MAN Diesel & Turbo, og Poul Knudsgaard, Vice President og Head of Propeller and Aftship, MAN Diesel &
  • 4 af 4
    Fra venstre ses Jan Hamann, President MM-Offshore, Helge Schmale, General Manager, MM-Offshore, Jens Ring Nielsen, Senior Manager Propeller and Aft Ship, MAN Diesel & Turbo, og Poul Knudsgaard, Vice President og Head of Propeller and Aftship, MAN Diesel &
Af: Kanal Frederikshavn

I forbindelse med Nor-Shipping-messen i Norge blev der afviklet en underskrivelsesceremoni, hvor MAN Diesel & Turbo underskrev en samarbejdsaftale med MM-Offshore, der er en stor tysk leverandør af skibsudstyr til den internationale værftsindustri.

Baggrunden for aftalen er skibsindustriens løbende bestræbelser på at forbedre skibenes ydeevne. Udviklingen har skabt særdeles effektive fremdrivnings- og manøvreringssystemer, som nu hver for sig stort set er optimeret til perfektion.

Poul Knudsgaard, Vice President og Head of Aft Ship & Propeller i MAN Diesel & Turbo, siger:

- Hvis vi i fremtiden skal forbedre den samlede effektivitet, kan det kun ske ved kombineret optimering af propeller- og rorsystemerne. Her er det nødvendigt at vælge en helhedsorienteret tilgang, der tager højde for samspillet mellem de to vigtige komponenter og også inddrager skroget.

Han fremhæver også følgende:

- Med en række af de seneste projekter er det lykkedes at dokumentere, hvor store fordele en sådan kombineret optimering kan give for skibskonstruktører, operatører og redere, når det gælder at nedbringe brændstof- og driftsomkostningerne og opnå et lavt EEDI (Energy Efficiency Design Index, red.). Jeg er glad for aftalen med MM-Offshore og ser frem til at udvikle teknologi i fællesskab og opnå yderligere fremskridt med hensyn til fremdrivningseffektivitet.

Direktør Jan Hamann fra MM-Offshore:

- Hvis dette koncept skal forfines yderligere – med hjælp fra avancerede simulerings- og beregningsværktøjer – kræves der en koordineret indsats lige fra den indledende designfase til den endelige fastlæggelse af skibets design. Hovedvægten ved samarbejdsaftalen skal ligge på at udvikle fremdrivnings- og manøvreringssystemer til forskellige skibstyper, hvor de to virksomheder udnytter hver deres erfaring og knowhow, og jeg glæder mig rigtigt meget til at se de konkrete resultater.

Tilpasning af strategierne

Med aftalen tilpasses de to virksomheders strategier, så de i fællesskab kan udvikle og tilbyde løsninger til skibsmarkedet. Det gælder blandt andet:

• optimering af hele fremdrivningssystemet, herunder samspillet mellem propeller og ror for at få de to systemer til at arbejde sammen
• optimerede fremdrivningsløsninger baseret på MAN Diesel & Turbos egen Kappel-propellerkonstruktion, optimeret rorbulb og afstrømningskonus samt MM-Offshores avancerede drejede rorkonstruktion EMPRESS
• anvendelse af energibesparende udstyr, der optimeres og kombineres
• teknisk koordinering af fælles skibsbyggeriprojekter for at sikre optimale samlede løsninger med klare fordele for skibskonstruktører, værfter, rederier og operatører.

Om MM-Offshore

MM-Offshore GmbH holder har hjemme i nordtyske Oldenburg og er en af verdens store konstruktører og producenter af skibsudstyr til den internationale værftsindustri. Virksomheden har mere end 50 års erfaring inden for skræddersyede produkter til skibe, herunder ror og hydraulisk udstyr. Inden for de seneste år er MM-Offshore også blevet en af verdens førende producenter af rorsystemer – specielt højeffektive ror.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...