Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.12.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Ung målmand vender straks tilbage til høgene

Lasse S. Jensen skiftede inden denne sæson fra Rødovre til White Hawks, men fik hjemve og rejste hjem. Nu er han tilbage i Frederikshavn.

Ishockeymålmanden Lasse Schiermer Jensen vender med øjeblikkelig virkning tilbage til White Hawks for resten af sæsonen.


 

- Han blev af personlige årsager løst fra sin kontrakt inden sæsonstart, men tingene har ændret sig så markant, at han meget gerne vil tilbage til Frederikshavn. Lasse følte sig rigtig godt tilpas i White Hawks og var meget ked af afskeden tidligere på sæsonen, oplyser direktør Henrik Andersen, Elite Nord Frederikshavn A/S.

- Lasse har givet udtryk for, at klubben er meget professionel, og at han gerne vil være en del af White Hawks igen. Da han samtidig kunne erklære, at han var 100 % klar for resten af sæsonen, var der ingen problemer med at blive enige om en ny kontrakt for resten af sæsonen, siger Henrik Andersen.

Lasse har i mellemtiden trænet hos Amager og er fuldt ud klar til at tage kampen op med Miroslav Lipovsky, der senest stod en meget flot kamp i Vojens.

- Lasse er meget seriøs, og vi ser et meget stort potentiale i ham. Det bliver således et forstærket målmandsteam, vi har sikret os til den kommende sæson, idet unge Matthias Hansen fortsætter med at træne med White Hawks. Der vil således blive trænet med tre målmænd i resten af sæsonen, og det betyder samtidig også, at Matthias kan få flere 1. divisionskampe, så hans udvikling fortsættes i den rigtige retning, udtaler Henrik Andersen.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1134 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 10 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder