Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
22.02.2012 | Af: Madeleine Bak Sagmo

Ung nordjysk skuespillerinde debuterer

Laura Winter Møller er kun 16 år.

16-årige Laura Winter Møller fra Aalborg medvirker i Anne-Grethe Bjarup Riis' nye film, Hvidsten Gruppen, som fra torsdag 1. marts kan ses i Palads123 i Frederikshavn. Allerede i går var der dog en slags snigpremiere, og Kanal Frederikshavn var med.




 

I filmen spiller Laura den unge, stærke Gerda, som kæmper for Danmark og er er med i modstandsgruppen "Hvidsten", der kæmpede mod tyskerne under 2. Verdenskrig.

Ligesom den stærke karakter, Gerda, som Laura bærer, er hun en stærk pige med hjertet på det rette sted.

Laura tog til audition på filmen i sommeren 2011, hvor der kun var få uger til, at hun skulle starte på efterskole. Men Laura tog auditionen som en sjov lille udfordring, som hun ville kunne lære noget af, uanset om hun fik en rolle eller ej.

- Jeg gjorde alligevel op med mig selv, at hvis jeg skulle få en rolle i filmen og skulle stå i dilemma mellem at vælge efterskolen og filmen, ville det blive filmen, siger Laura med et stort smil.

Men Laura fik både rollen og lov til at gå på efterskolen. Efter sit efterskoleophold vil hun starte på gymnasiet.

Laura drømmer om en fremtid som skuespillerinde og om at søge ind på teaterskolen. Hun brænder for skuespillet, og hendes oplevelse med hendes rolle i filmen har givet hende meget mere blod på tanden. For som hun selv siger det, har det været en kæmpe oplevelse.


 


BillederTilføj billede


FOTO: André Hansen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 528 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 2.4 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder