Ung SF'er: Jeg har meget at kæmpe for i byrådet
Der er for få kvinder og for få med børnefamilier i byrådet. Det siger Christina Lykke Eriksen, som de seneste to år har repræsenteret SF i Frederikshavn Byråd, hvor især forholdene for børn og unge optager hende.
Hun har endnu ikke taget stilling til, om hun genopstiller ved kommunalvalget i 2013.
- På nuværende tidspunkt tror jeg, at jeg genopstiller. Det skal dog vendes med familien, da det jo er dem, der lider afsagn, når jeg er meget væk hjemmefra og af og til oplever en fraværende mor, der sidder med papirer og computer, siger Christina Lykke Eriksen, som er børnehavepædagog i hjembyen Frederikshavn.
Lysten til fire år mere med kommunalpolitik fejler ikke noget.
- Jeg er klar til endnu en tørn, idet jeg stadig mener, jeg har meget at kæmpe for. Jeg mener ikke, at byrådet i dag er repræsentativt i forhold til køn og alder. Der er få kvinder, og der er få med børnefamilie. Derfor vil jeg gerne bidrage med det, som jeg kan. Jeg arbejder som pædagog og har erfaring i arbedet, både med unge og unge inden for normalområdet, men også inden for specialområdet. Derfor ved jeg, hvordan den "virkelige verden" fungerer og kan tage udgangspunkt i det, når der skal træffes beslutninger herom eller lægges budgetter og tages stillinger til besparelser. Dog kan dette også være en ulempe i forhold til ens mavefornemmelse, idet man ved, hvor ondt bespaleserne gør de nævnte områder, siger Christina Lykke Eriksen.
Hendes mærkesager er helt klart de bløde områder: Dagtilbudområdet.
- Vores børn er vigtige. De skal have nogle ordenlige institutioner at være i. Jeg tænker ikke så meget på de fysiske rammer, men på de pædagogiske rammer. Der skal være plads til pædagogik, der skal være personale nok til at tage sig af børnene, og det er meget forskelligt, hvad det enkelte barn har brug for. Nogle har brug for basalt tryghed, andre faste rammer, men alle har behov for tryghed, og derfor er det vigtigt, at vi kan skabe nogle trygge institutioner, hvor der er plads og overskud til anerkendelse både af børn og personale. Personaleforhold er også en vigtig ting for mig. Hvis de bløder områder skal have et godt indhold, er det vigtigt, at personalet trives. Dette gælder både i forhold til børn, handicappede, skole, ældre, borgerservise, jobcenter og så videre.
Ungdomsområdet er også vigtigt for Christina Lykke Eriksen.
- Vi har i dag mange ensomme og rodløse unge. Det er vigtigt, at vi har nogle tilbud, der rummer disse unge. De skal have et sted at være, hvor der er personale, der har tid til at snakke, hygge og bruge tid sammen med dem. Klubberne skal være et tilbud til de unge. Det skal være deres frirum fra skole, arbejde og stillingstagen til alverdens valg.
Specialområdet har også en særlig plads hos den unge SF'er.
- Anbragte børn og unge har ingen til at tale for sig, og derfor er det meget vigtigt for mig at gøre det. I de seneste budgetforhandlinger var der flere partier, der ville være med til at lukke en af byens døgninstitutioner. Altså et sted, som er hjem for nogle børn og unge. Der var meget snak om lukning af en børnehave og andre tilbud, men der var ikke nogle, der forsvarede disse børns HJEM. Jeg vil arbejde på at familieafdelingen, som tager sig af udsatte børn og unge, for nogle ordenlige arbejdsvilkår, så disse børn kan få den bedste hjælp og ikke det, som koster mindst, lyder det fra Christina Lykke Eriksen.





































