Gå til hoved-indhold
23. januar 2017 - kl. 13.01

Unge atleter vandt seks guldmedaljer i Aarhus

  • 1 af 6
    FOTO: Gunnar Møller Nielsen
  • 2 af 6
    FOTO: Gunnar Møller Nielsen
  • 3 af 6
    FOTO: Gunnar Møller Nielsen
  • 4 af 6
    FOTO: Gunnar Møller Nielsen
  • 5 af 6
    FOTO: Gunnar Møller Nielsen
  • 6 af 6
    Se flere fotos under artiklen.
Af: Kanal Frederikshavn

Det blev til seks guld- og en bronzemedalje til SIK 80 ved Vestdanske mesterskaber i atletik.

- Det var en super flot indsats af vore 14 atleter. For fleres vedkommende var det en debut ved disse mesterskaber. Det kunne give lidt sommerfugle i maven, men det satte atleterne ekstra op til disciplinen, fortæller formand Gunnar Møller Nielsen.

Guldmedaljerne gik til Katrine Frahm i stangspring, Anne Farum kuglestød, Janni Kristensen stangspring, Julian Schlegel højde- og trespring og Kasper Larsen, 18 år, i længdespring med 6,57m.

- Vi har et mål med Kasper, som hedder 7m til september. Der ser ud til at være lang vej. Men vi er i den hårde træningsperiode nu, så mon ikke det går, udtaler SIK 80-formanden.


Bronzemedaljen gik til Anne Farum i trespring.

Der var stor spænding i højdespringskonkurrencen for piger 13 år, hvor SIK 80 havde Katrine Frahm og Karoline Porsmose med. Karoline sprang 1,31m PR og Katrine 1,37m PR. Det rakte ikke til medaljer, men Katrine var tæt på, da bronzen var på 1,40m.

- Vi får rettet lidt på tilløbet til LM i marts, så snupper vi de sidste cm, lover Gunnar Møller Nielsen.

Deltagerne fra Sæby overnattede i Aarhus 1900's klubhus, hvorfra de kunne se åbningsfyrværkeriet, som markerede, at Aarhus er europæisk kulturhovedstad i 2017.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...