Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.01.2012 | Af: Kanal Frederikshavn

Unge: Narko et kendt problem i Frederikshavn

Se indslaget i aften på TV2/Nord, som i øvrigt kl. 18.00 har premiere på sin helt nye kanal.

Flere unge i Frederikshavn Kommune nikker genkendende til, at narkoen flyder i flere byer. Der er narko i Frederikshavn, og der er rigeligt af det. Det ved både politiet og de unge.

 

- Det er temmelig udbredt her i Frederikshavn. Det er jeg ret sikker på, siger Johan Gass, der bor i byen, til TV2/NORD.

Og han er ikke det eneste unge menneske, der kender til problemet.

- Vi ved jo alle sammen, at det er her i byen, men det er jo ikke os alle sammen, der har noget at gøre med det, siger Stine Pedersen, der studerer i Frederikshavn.

I 2011 havde politiet i Frederikshavn 293 beslaglæggelser af narko. Det er en stigning på over 50 procent i forhold til 2010. Politiassistent Jesper Knudsen fra specialpatruljen i Frederikshavn fortalte søndag i TV2/NORD om situationens alvor:

- Der er alle de stoffer, som folk de vil have. Man kan få det både i små og store byer i Frederikshavn Kommune.

Det udsagn bekræfter unge Sisse Brandenhoff fra Sæby:

- Jeg ved, at der er flere forskellige ting, der florerer i Sæby. Jeg ved ikke, om det er de helt hårde former for narko, men man hører om, at de unge tager kokain, fortæller hun til TV2/NORD.

Stine Pedersen, der læser og bor i Frederikshavn, fortæller, at hun flere gange har fået tilbudt stoffer, når hun var i byen.

- Men man kan jo så heldigvis sige nej tak, og så går de igen, siger hun.

På erhvervsskolen EUC Nord i Frederikshavn, er man opmærksom på problemet.

- Vi kan jo se, der er nogle elever, der har meget fravær og døjer med at komme i skole, og de er lidt sløve osv. Så efterhånden får vi jo sporet os ind på, at det er det (narko, red.,) der er problemet, og så tager vi fat om problemet, siger Søren V. Nielsen, udviklingschef ved EUC Nord.<

I håbet om at komme problemet til livs, har skolen haft flere arrangementer i samarbejde med kommunen og politiet for at sætte opmærksomhed på - og forhåbentlig forebygge - brugen af narko.

Se indslag i aften i TV2/Nord.


 


BillederTilføj billede


FOTO: TV2/Nord, Lone Vad Dam

VideoerTilføj video

Kommentarer

Johnny Baden Hansen, læsø 11-01-12 15:58:
Det eneste der kan eliminere problemet er at fjerne profitten. Ingen fortjeneste - ingen interesse i at sælge. Gør det gratis, så kan de tåber der lader sig lokke selv vælge, for free. Indtil da, - undskyld udtrykket - men skyd dem der sælger!!!!

Informationer til denne nyhed

Læst: 1150 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.2 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
10-01 - Fængselsbetjent i Jerup sigtet for ...
08-01 - Narkoen flyder i Frederikshavn Komm...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder