Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
07.04.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Ungt jazzband og Tom McEwan indtager DMH

Jazz og komik går op i en højere enhed, når Four No More er på scenen. Fredag aften optræder de i Det Musiske Hus.

I de seneste fem år har det unge jazzband Four No More vakt stor begejstring på de mange spillesteder rundt omkring i det ganske land, og fredag 8. april kl. 20.00 går det løs i Det Musiske Hus.

 

I selskab med den evigt sprudlende og elskede trommeslager og komiker Tom McEwan har de skabt et enestående musikalsk show, hvor jazz og komik går op i en højere enhed.

I tråd med forbilledet Spike Jones bliver det musikalske repertoire i øvrigt en naturlig og vigtig forudsætning for at komikken kan udfolde sig. Repertoiret er hovedsagelig hentet fra "The Great American Songbook", hvis smukke og langtidsholdbare melodier bliver serveret i delikate arrangementer bundet sammen af gruppens stærke rytmiske drive og vævende improvisationer.

I forgrunden for gruppen er trompetisten Nicholai Andersen som er
uddannet trompetist fra musikkonservatoriet i Aalborg. Trods sin unge alder er han en erfaren musiker, som mange kender fra det nu hedengangne jazzband Goodfellas.

Rytmegruppen består udover Tom McEwan af Thomas Hust piano og Jesper Bang på kontrabas samt Kaoru Obayashi perc.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 403 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder