Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
30.08.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Skotøjshandler forlader Bianco Footwear

Peter Marquard siger farvel og tak til Bianco Footwear. I stedet udvider han sin pigetøjsforretning, Ozon.

Peter Marquard stopper som indehaver af Bianco Footwear i Frederikshavn. Har har opsagt sin aftale med skotøjskæden i utilfredshed med kollektionens sammensætning og prisniveau.


 

- Det er ligesom, når du ikke længere elsker konen. Det er nemt og bekvemt at blive sammen, men jeg vælger i stedet at springe ud på dybt vand. Jeg betaler hvert år et stort sekscifret beløb til Bianco Footwear, men nu kan jeg mærke, at jeg efter næsten 15 år med Bianco trænger jeg til at prøve noget nyt, fortæller 44-årige Peter Marquard.

Han ejer selv bygningen på hjørnet af Danmarksgade og Thomas Bergs Gade, hvor der er tre butikker: Bianco Footwear, Ozon og Sillemy. Han er også indehaver af pigetøjsforretningen Ozon.

Peter Marquards aftale med Bianco Footwear er opsagt pr. 27. oktober. Herefter vil han hurtigst muligt udvide Ozon, som dermed fordobler sit areal.

- Ozon har vind i sejlene og er presset på pladsen, så på den måde passer det fint, at forretningen kan overtage Bianco Footwears lokale. Nu får vi mere plads til vores nuværende mærker, ligesom der selvfølgelig kommer nye mærker, siger Peter Marquard.

Udvidelsen af Ozon er bemærkelsesværdig, idet den følger i kølvandet på lukningen af tre andre pigetøjsforretninger - Ichi, New York og Deres - i gågaden i Frederikshavn.

Peter Marquard har flere spændende planer med Ozon, men indtil videre forbliver de en hemmelighed. Han afslører dog så meget, at han igen vil begynde at sælge sko, når han om et år ikke længere er bundet af en konkurrenceklausul.

- Men det bliver i et mindre omfang og kombineret med tøj, oplyser Peter Marquard.

Bianco Footwear bliver i Frederikshavn. Kæden vil fremover selv drive skotøjsforretningen, og ifølge Kanal Frederikshavns oplysninger åbner Bianco Footwear på Kallstorv, hvor den overtager de ledige lokaler efter taskeforretningen Elliott.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kenneth Rödin

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 2065 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 17 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder