Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
18.04.2017 | Af: Michael Frederiksen

V og C vil reducere byrådet fra 31 til 27

Forslaget skal diskuteres på byrådsmødet i næste uge.
Byrådet i Frederikshavn Kommune skal slankes fra 31 til 27 medlemmer. Det foreslår Venstre og Det Konservative Folkeparti.

 

- Vi må følge med tiden og rette til. Siden kommunesammenlægningen er der sket en borgerreduktion på 6-7 procent i Frederikshavn Kommune. Derfor mener vi også, at der er basis for en tilsvarende reduktion af byrådsmedlemmer. Desuden er det vigtigt, at byrådet har en passende størrelse, således at der er meningsfulde opgaver til alle, samt at alle byrådsmedlemmer er tæt på beslutningerne, skriver Jytte Høyrup (V) og Peter E. Nielsen (C) i en fælles pressemeddelelse.

På det kommende byrådsmøde i april anbefaler de to partier derfor, at der fra næste byrådsperiode (2018-2021) sker en reduktion i antallet af byrådsmedlemmer fra 31 til 29 samt en yderligere reduktion fra 29 til 27 i perioden 2022-2025.

- Der er i den nuværende periode sket en reduktion af medarbejdere, der har Frederikshavn Kommune som arbejdsplads. Den samme reduktion bør politikere også bidrage til, og derfor skal beslutningen tages nu, inden det kommende kommunalvalg 21. november, mener Jytte Høyrup og Peter E. Nielsen.

De pointerer, at der også er en økonomisk besparelse ved at reducere antallet af byrådsmedlemmer.

Allerede for tre måneder siden foreslår Liberal Alliance at reducere byrådet fra 31 til 23 medlemmer.

- Vi mener, at 23 vil være rigeligt til at udføre opgaverne. Der sidder helt ærligt mere end en håndfuld, som i dag ikke bidrager med det store. Lad os skære byrådet ned til 23 og derved frigøre midler, som kan bruges meget bedre, udtalte Klaus Hjulmand, Liberal Alliances spidskandidat ved kommunalvalget i november i Frederikshavn Kommune.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close