Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
07.10.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

V: Skub i privatisering kræver borgerligt flertal

Det går ikke så stærkt med privatiseringen i Frederikshavn Kommune. Ifølge Venstre skyldes det, at SF er med i regeringen.

Samarbejdet med SF sætter en kæp i hjulet for Venstres ønske om at udlicitere flere kommunale opgaver i Frederikshavn Kommune. Det erkender Anders Broholm, formand for Venstre byrådsgruppe.


 

- Som sammensætningen af byrådet ser ud p.t. og med vores konstitueringsaftale (med C og SF, red.), så er det ikke umiddelbart en mulighed. I Venstre bryder vi ikke de aftaler, vi har indgået. Men det er klart, at vi tror på, at der ville kunne spares penge ved at udlicitere, så hvis der bliver 16 borgerlige mandater efter næste valg, så kan det jo være, vi kan få sat skub i det, udtaler Anders Broholm til Kanal Frederikshavn.

Venstre har magten i Frederikshavn Kommune sammen med Konservative og SF. I mandags nåede den blå-røde regering til enighed med Socialdemokraterne og løsgængeren Peter Laigaard om Budget 2011.

- Vi er rigtig glade for, at det lykkedes at skabe et bredt forlig om et budget, der er realistisk og fremtidsorienteret. Budgettet indeholder mange punkter, der peger frem i tiden. For eksempel skal vi nu til at arbejde på en uddannelsesstrategi, hvor vi aktivt forsøger at trække nye uddannelsesmuligheder til vores kommune.

- Samtidig synes vi, det er overordentligt positivt, at der nu bliver strammet op på den økonomiske styring, og at udvalgene får flere forpligtigelser til at overholde budgettet. Det er klart, at budgettet indeholder en række besparelser og dermed en masse gener for en række borgere, men vi har det klare mål at få rettet op på de senere års slappe budgetoverholdelse - og det er glædeligt, at flere nu tager ansvar for dette, siger Anders Broholm.

I gik til valg på økonomisk genopretning, men den negative kassebeholdning stiger i løbet af de kommende fire år. Hvordan hænger det sammen?

- Nu er det interessante jo, hvad kassetrækket skyldes. Vi investerer målrettet i struktur, således at vi fremadrettet kan tilpasse driften - det er ikke fordi, vi klatter pengene væk. Vi overholder med dette budget de aftaler, vi skal i forhold til regeringen. Der er helt klart tale om en økonomisk genopretning, for vi er godt på vej til at skabe overeensstemmelse mellem indtægter og udgifter. Dette er jo reelt det første budghet, efter Venstre overtog borgmesterposten, så vi er på vej, men ikke i mål. Vi har arbejdet målrettet på at feje urealistiske skrivebordsbesparelser af bordet og har derfor en forventning om, at budgettet kan holdes, fortæller Anders Broholm.

Han glæder sig over, at forligparterne har givet hinanden håndslag på en stram styring af budgettet.

- Det er således op til alle 28, der står bag forliget, at sikre, at vi i 2011 kan overholde budgettet, understreger Venstres gruppeformand.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 530 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 2.8 af 5 fra 9 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder