Gå til hoved-indhold
07. september 2011 - kl. 03.09

Vækstudspil fra Radikale: Fra udkant til udsigt

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Nicolaj Holm (B), opstillet i Frederikshavnkredsen: - Vores nordjyske vækstforslag er afprøvede og finansierede.
Af: Kanal Frederikshavn

I stedet for, at Nordjylland skal være et udkantsområde, skal regionen i stedet have udsigt til mere vækst samt bedre erhvervs- og arbejdsforhold. Det er omdrejningspunktet i Radikale Venstres nordjyske vækstudspil, som offentliggøres i dag.

Danmark – og Nordjylland i særdeleshed – oplever i denne tid stigende arbejdsløshed, faldende produktion, stagnation på boligmarkedet samt udflytning af virksomheder. Den udvikling ønsker Radikale Venstre at ændre. Partiet vil i stedet skabe velfærd gennem reformer og økonomisk vækst.

- Frederikshavn og de andre nordjyske kommuner har den globale-økonomiske krise ramt meget hårdt. Arbejdsløshed, manglende vækst og stagnation på bologmarkedet præger den nordjyske hverdag - og vores privatøkonomier. Derfor handler Folketingsvalget i virkeligheden om, at skabe gunstige muligheder for vækst og innovation - både i den private og den offentlige sektor. Vækst medfører flere nordjyske arbejdspladser - ikke mindst i Frederikshavns kommune, siger Nicolaj Holm, der foruden at være radikal folketingskandidat i Frederikshavnkredsen er formand for Radikale Venstre i hele Nordjylland.

- Som redaktør på en avis, der arbejder med sammenspillet mellem kommuner og erhvervslivet ved jeg, at de to sektorer - den private og offentlige - sammen kan løfte væksten i Nordjylland, siger Nicolaj Holm, der har været penneføre på det radikales vækstforslag.

- Vores vækstforslag er afprøvede, finansierede og ikke mindst er der flere økonomer og andre eksperter, der - uafhængig af partifarver - siger, at vores vækstudspil virker, forklarer Nicolaj Holm, der fortæller, at forslagets otte initiativer alle vil bidrage til at skabe arbejdspladser i Nordjylland.

Radikale Venstre er det eneste parti, der har lanceret konkrete forslag til, hvordan der kan skabes mere vækst i Nordjylland.

- Vores otte initiativer er kun begyndelsen, forklarer Nicolaj Holm, der samtidig slår fast, at han gerne ser en vækstdialog med de øvrige politske partier.

- Kun sammen kan vi få Frederikshavn, Nordjylland og Danmark igennem den nuværende krisesituation, mener han.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...