Gå til hoved-indhold
24. november 2010 - kl. 00.11

Værdien af Tordenskiolds By synliggøres på møde

  • 1 af 2
    FOTO: Jette Lyng
  • 2 af 2
    Familier er velkomne til at tage børnene med, da de jo er en vigtig del af fremtiden i Tordenskiolds By.
Af: Jette Lyng

Onsdag 8. december kl. 19.00 er alle velkomne til en spændende aften i Det Musiske Hus, hvor idéen med at bygge en helårlig facilitet - Tordenskiolds By - vil blive præsenteret.

Målet med den brede indbydelse er at synliggøre værdien af vækstforums-projektet ”Tordenskiolds By”  for Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland.

Dette projekt ligger klar til gennemførelse, så snart den nødvendige supplerende finansiering er på plads.

Arbejdsgruppen ønsker med arrangementet i Det Musiske Hus at fortsætte arbejdet fra konferencen Frh 2.0 etape II og sætte yderligere fokus på mulighederne i udvikling af lokalt producerede oplevelseskoncepter, som kan understøtte Frederikshavns Kommunes udvikling, blandt andet gennem involvering af borgerne og foreninger.

Du vil denne aften også opleve spændende indlæg, filmklip, små sjove oplevelser, sang og musik.

Arrangørgruppen forventer, at der bliver rift om pladserne, som uddeles efter ”først til mølle” princippet. Målet er at samle et bredt udsnit af mennesker lige fra kommunens borgere, samarbejdspartnere, frivillige og professionelle deltagere, kommunalbestyrelsen til kommunens ledelse.

Tilmelding til Jette Lyng på mail@jettelyng.dk eller 40577076.

Det er gratis at deltage i arrangementet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...