Gå til hoved-indhold
26. august 2011 - kl. 13.08

Valg: Øget privat forbrug eller offentlig velfærd

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Paul Rode Andersen (SF): - Den kommunale velfærd er meget afhængig af, hvilken blok der løber af med sejren den 15. september.
Af: Paul Rode Andersen

Paul Rode Andersen, formand SF Frederikshavn, har skrevet dette indlæg: Valgudskrivelsen falder sammen med, at Frederikshavn står over for de alvorligste økonomiske problemer i mands minde. Den kommunale velfærd er under pres som aldrig før. Selv de lokale, borgerlige partier kan se, at situationen er uholdbar.

Regeringen og Dansk Folkeparti har ændret de statslige tilskud til kommunerne, så Frederikshavn får 113 mio kroner færre i 2012.
Dertil kommer, at det kommunale budget er presset bl.a. som følge af flere børn, der skal anbringes uden for hjemmet, flere børn der skal passes og af øgede sociale udgifter.

Regeringen og Dansk Folkeparti vil tvinge kommunerne til at trimme udgifterne, som om kommunerne ikke har været igennem spareøvelser tidligere.

Jeg er ret overbevist om, at borgerne og de kommunalt ansatte har mærket den smalhals, der har præget den kommunale driftsøkonomi de sidste 10 år.

Derfor skal vælgerne tage stilling til, om de ønsker et øget privat forbrug eller offentlig velfærd.

Den kommunale velfærd er meget afhængig af, hvilken blok der løber af med sejren den 15. september.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...