27.11.2009 | Af: Kanal Frederikshavn
VEB et skridt tættere på slutspil trods nederlag
Eric Pang bragte VEB foran 1-0 i udekampen mod Værløse, men herefter gik det ned ad bakke for vendelboerne. |
Trods et nederlag på 1-5 ude mod Værløse i aftes har Vendsyssel Elite Badminton (VEB) gode chancer for at kvalificere sig til medaljeslutspillet.
VEB ligger på sjettepladsen med fem point, og netop de seks bedste skal efter nytår kæmpe om medaljer i slutspillet. Gentofte, der ligger nr. syv, har også fem point. De skal således havde point i sidste spillerunde for at komme forbi VEB, men chancen er lille, da Gentofte møder rækkens tophold, Greve.
- Vi skal selv ud på meget svær opgave i sidste runde i grundspillet hjemme mod Peter Gade og co. fra Team Skælskør/Slagelse, men som det ser ud lige nu, kommer med i medaljeslutspillet, med mindre Gentofte præsterer en kæmpe overraskelse, udtaler VEB's sportschef, Peter R. Jensen.
I opgøret mod Værløse var VEB uden sygdomsramte Simon Mollyhus og skadede Mette van Dalm. Kun Eric Pang vandt sin kamp.
Sidste spillerunde afvikles mandag 14. december. Kampen mellem VEB og Team Skælskør/Slagelse sendes direkte på TV2Sport.