Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
16.02.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

VEB indsætter fanbus til Final 4 i Brøndby Hallen

Vendsyssel Elite Badminton sender minimum en dobbeltdækkerbus med fans og sponsorer af sted fra Vendsyssel til Brøndby Hallen, når VEB fredag 17. og lørdag 18. april kæmper om DM-guldet i Final 4.

 

- Mange har efterlyst muligheden for at komme med bus til Brøndby Hallen, og nu er vi endelig klar med et fantastisk tilbud, siger formand Jan R. Jensen.

Prisen pr. person er kun 125 kroner. Det er inklusiv bus tur/retur, frokost om fredagen, entre både fredag og lørdag, drikkevarer i bussen (øl, vand og kaffe) og en T-shirt fra VICTOR, så alle VEB-fans er ens påklædt.

- Det har været vigtigt for os at få prisen helt i bund, og her skylder vi en stor tak til Sparekassen Vendsyssel, Arena Nord og Nordjyske Bank, som er gået ind med ekstraordinær økonomisk opbakning, siger Jan R. Jensen.

Overnatningen fra fredag til lørdag skal de op til 74 fans i bussen selv stå for. VEB har på forhånd lavet aftaler med vandrehjemmet Belægningen og Scandic Hvidovre, som tilbyder forskellige typer af overnatning.

Bussen kører fra Skagen fredag 17. april kl. 9.00. Der er opsamling ved Iscenter Nord i Frederikshavn kl. 9.45, og herefter går turen til Brøndby Hallen, hvor semifinalerne begynder kl. 18.00. VEB møder Højbjerg fra Aarhus, mens Greve og Solrød kæmper om den anden finaleplads.

Lørdag er der bronzekamp kl. 12.00 og DM-finale kl. 13.00. Finalen sendes direkte på TV2 Sport. Det er første gang, at Badminton Danmark arrangerer Final 4.

- Vi satser selvfølgelig på at vende hjem med DM-trofæet lørdag aften, smiler VEB-formanden.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close