16.11.2009 | Af: Kanal Frederikshavn
VEB-spiller helt til tops i international turnering
Simon Mollyhus (t.h.) vandt finalen i herredouble i Norge. |
Simon Mollyhus, Vendsyssel Elite Badminton, strøg søndag helt til tops i herredouble i Norway International. Sammen med Rasmus Bonde, Århus, vandt VEB-spilleren en meget spændende finale.
Simon Mollyhus og Rasmus Bonde besejrede tyskerne Kristof Hopp og Johannes Schoettler 18-21, 21-17, 21-19.
Mollyhus og Bonde har kun været makkere sammen i et par måneder, og sejren i Norge er parrets første triumf.
De kan se tilbage på en flot turnering, hvor de besejrede de to tyske par, der var finaleseedede.
|
|
|