Gå til hoved-indhold
30. juli 2012 - kl. 14.07

VEB-spiller videre til kvartfinalerne ved OL

  • 1 af 2
    FOTO: Eframe.dk
  • 2 af 2
    Thomas Laybourn (t.h.) kvalificerede sig mandag eftermiddag til kvartfinalerne ved OL i London.
Af: Kanal Frederikshavn

Vendsyssel Elite Badmintons Thomas Laybourn kvalificerede sig mandag eftermiddag til kvartfinalerne i mixeddouble ved OL i London.

Den 34-årige VEB-spiller vandt sammen med skagboen Kamilla Rytter Juhl, som i klubregi repræsenterer Greve, 21-15, 21-12 over koreanerne Lee Yong Dae/Ha Jung Eun.

Det danske par var på forhånd havnet i det, som mange danske badmintonspillere kaldte en dynamitpulje, men med to sikre sejre i de to første gruppekampe er pladsen i kvartfinalerne altså en kendsgerning.

Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl spiller deres sidste indledende puljekamp tirsdag aften, og den bliver afgørende for, om parret bliver nr. 1 eller 2 i puljen.

VEB har endnu en spiller med ved OL. Hollænderen Yao Jie vandt sin første kamp i damesingle sikkert, og hun ligner en spiller, som vinder puljen og derrmed sikrer sig en plads blandt de sidste 16 ved OL.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...