16. maj 2024 - kl. 00.05
Vejarbejde ved Elling, fordi cykelstien på Skagensvej synker
Det ligner en trist udgave af en målportal i Tour de France, men det er noget helt andet, som i disse dage kan ses på Skagensvej ved Elling. Det har dog noget med cykler at gøre.
Der pågår i øjeblikket et vejarbejde på cykelstien lige på den modsatte side af XL-Byg i Elling.
Den gamle kloakbrønd var utæt, hvilket fik cykelstien til at synke.
Hastigheden på hovedvejen er derfor midlertidigt sænket til 50 km/t.
Den nye brønd er ved at blive monteret netop nu. Det forventes, at cykelstien genåbnes i løbet af få dage.