Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
02.07.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Velbesøgt Åbent Hus ved DK Autoservice i Elling

Denne Citroën Evasion var lavet om til en åben ladvogn, hvor ladet var fyldt med is til at køle øl og vand ned med.
I år kunne DK Autoservice igen åbne vækstedsporten til Åbent Hus ved værkstedet i Elling. Arrangementet afvikles altid den første lørdag i juli, men har de seneste par år været aflyst på grund af corona. 

 

I år kunne traditionen genoptages, og der har været godt gang i forberedelserne.

Som tidligere år havde Leo Bæk Andersen sørget for, at man på dagen kvit og frit kunne forpleje sig med frikadeller, kartoffelsalat og pastasalat leveret fra Elling Slagteren og dertil gratis øl og vand. Til dette formål havde de flittige mekanikere på værkstedet - Søren, Jimmi og Mikael - lavet en Citroën Evasion om til en åben ladvogn, hvor ladet var fyldt med is til at køle øl og vand ned med.

På græsarealet omkring værkstedet var det et glædeligt gensyn med de mange flotte veteranbiler fra Hjørring Amerikanerklub. De var igen i år mødte talstærkt op med biler som Corvetter, Mustangs og Hot Rod. Der var stor interesse for de mange velholdte biler, og mange fik sig en god snak og en hyggelig historie på turen gennem rækkerne.

I løbet af eftermiddagen blev der underholdt med musik af Sun-Z Duo, hvor forsangeren genkendes som Leo Bæk Andersen, ejeren af værkstedet.

Igen i år var der stor opbakning og interesse for arrangementet. De mange besøgende gav sig god tid til at hygge sig ved de opsatte borde og bænke. Når disse var fyldt, blev græsarealet flittigt benyttet til at sætte sig og nyde det dejlige solskin og den gode stemning.

- Jeg er glad for at se, at så mange mennesker har lyst til at komme en tur forbi. Det var et glædeligt gensyn med rigtig mange kendte ansigter, men det var også dejligt at se nye kigge forbi, udtaler Leo Bæk Andersen.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Annette Larsen

FOTO: Annette Larsen

FOTO: Annette Larsen

FOTO: Annette Larsen

FOTO: Annette Larsen

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close