Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.07.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Vellykket Dana Cup-åbning afviklet i tørvejr


Hvor heldig har man lov til at være? Det spørgsmål stiller arrangørerne af fodboldturneringen Dana Cup helt sikkert sig selv efter mandagens åbning på Frederikshavn Stadion.



 

Borgmester Lars Møller nåede lige akkurat at åbne Dana Cup officielt, inden himlen åbnede sine sluser og sendte massive regnmængder ned over grønsværen, mens spillere og ledere fra de 19 nationer hastede hjem til skolerne, hvor hovedparten overnatter. Herfra kunne de se og høre, hvordan det også begyndte at lyne og tordne.

Åbningsceremonien varede en lille time og var som altid et festligt syn. Frederikshavn Cheerleaders junior- og seniorhold gav opvisning, og Kurt Nørbalk fra JBU overrakte FfI's jyske mestre i Jyllandsserien medaljer og pokal.

Herefter begyndte selve indmarchen, som bl.a. bød på festlige trommeslagere fra Brasilien, livlige georgiere, og skotter i kilt, som spillede på sækkepibe.

Sangerinden Christina Henriksen fra Frederikshavn fremførte på smukkeste vis den danske nationalmelodi, hvorefter én spiller fra hvert land og borgmester Lars Møller åbnede Dana Cup i fællesskab. Og så kom regnen.

Tirsdag kl. 8.00 begynder de indledende kampe i den 27. udgave af Dana Cup.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 2727 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.8 af 5 fra 16 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder