Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
22.09.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Veloplagte VEB knuser oprykker på Amager

Glade VEB-spillere og -trænere efter storsejren i KMB-Hallen på Amager.
Vendsyssel Elite Badmintons forsvarende danske mestre besejrede torsdag aften oprykkerne fra KMB2010 (Kastrup-Magleby) med hele 8-1 i KMB-Hallen på Amager.

 

- Det var fedt at være træner i aften. Vi gjorde præcis det, som vi har snakket om. Vi var der for hinanden, og i modsætning til sæsonpremieren i tirsdags var der ingen, som faldt ned. Det er også en fornøjelse at se, hvordan Beiwen Zhang, Mathias Christiansen og Debora Jille bidrager uden for banerne, siger VEB's cheftræner, Allan Kolbro Nielsen.

Mathias Christiansen har siddet over med en skade i de første par kampe, mens Beiwen Zhang og Debora Jille blev afløst af Josefine R. Jensen og Clara Nistad. Sidstnævnte vandt begge sine kampe med henholdsvis Zvonimir Durkinjak og Cheryl Seinen.

- Det er en fornøjelse, at Clara er tilbage som fast spiller i truppen. Hun leverer altid og kommer med en fed energi, roser Allan Kolbro Nielsen.

Han byttede rundt på herresinglerne, så Magnus Johannesen spillede første herresingle. Den 20-årige vendelbo mødte den formstærke hollænder Joran Kweekel og vandt 21/17, 23/25, 24/22. I anden herresingle knuste Victor Svendsen Rasmus Rylander 21/9, 21/8.

- Det var dejligt for Magnus, at han kørte sejren hjem i en meget spændende og tæt kamp. Victor var der 120 procent i dag. Vi har haft en lang snak efter i tirsdags, og han steppede virkelig op i aften. Det samme gjorde Anton Kaisti, fortæller cheftræneren.

Han noterede også med glæde, at holdets alderspræsident, Zvonimir Durkinjak, som for en sjælden gangs skyld medvirkede i to kampe, kunne rejse hjem til Skagen med to sejre.

VEB spiller igen tirsdag 4. oktober hjemme mod Team Skælskør-Slagelse og torsdag 6. oktober ude mod Aarhus AB.

VEB indtager tredjepladsen i Badmintonligaen.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close