Gå til hoved-indhold
23. april 2017 - kl. 17.04

Vendsyssel Håndbold tog første stik mod HIK

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Vendsyssel Håndbold vandt en på papiret komfortabel sejr på 29-22 over HIK i den første kvalifikationskamp til 1. division. Men gæsterne fra Hellerup kører helt sikkert hjem fra Hirtshals med fornemmelsen af, at de har en realistisk chance for - som minimum - at drille Vendsyssel i returkampen og dermed fremtvinge en tredje og afgørende kamp i Arena Nord i Frederikshavn.

Vendsyssel førte 15-14 ved pausen og fik en perfekt start på anden halvleg, hvor måltavlen i Hirtshals Idrætscenter hurtigt viste 21-16. HIK kæmpede sig dog stærkt tilbage med tre scoringer på stribe, men herefter øgede Vendsyssel igen afstanden, og der blev aldrig mere spænding om resultatet.

- Vi har set det i flere af HIK's kampe, at de bliver knækket midt i anden halvleg. Det skete også i dag, siger Vendsyssels cheftræner, Bo Østergaard.

Han valgte at skåne Anne Nørkjær, som døjer med en knæskade. Heller ikke Lykke Frihauge, Anna Lillesø og Natasja Øhrgaard var til disposition i eftermiddag, så mulighederne for udskiftninger var begrænsede. Mod slutningen af kampen var der dog debut til U18-spilleren Cille Jensen fra FfI.

Bo Østergaard er fortrøstningsfuld inden returkampen i næste weekend i Hellerup.

- Især vores krydsspil skilte dem ad, så nu skal vi over og gøre arbejdet færdigt, mener Vendsyssel-træneren.

Publikum kårede Kaja Kamp til Kampens Fighter.

Målscorere for Vendsyssel:

Julie Jensen 10
Kaja Kamp 6
Ilda Kepic 6
Cathrine Sylvestersen 3
Nicoline Brogaard 2
Sara Andersen 2

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...