Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.06.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Vendsyssel Håndbold Ungdom ser dagens lys

Direktør Jan Hansen, Vendsyssel Håndbold: - Vi har nu været i gang i godt to måneder, så det er positivt, at vi på så kort tid er kommet så langt.

Efter et positivt møde med flere klubber i Vendsyssel sætter Vendsyssel Håndbold - der spiller på FfI's licens i Arena Nord - nu gang i talentudviklingsplanerne, som får navnet VHU, Vendsyssel Håndbold Ungdom.



 

Formålet med dette er at styrke udviklingen i Vendsyssel, skabe større interesse for håndboldspillet i regionen samt være med til at give de unge spillere flere oplevelser og udfordringer.

Vendsyssel Håndbold vil tilbyde talenttræninger ude i de forskellige klubber. De enkelte træninger vil henvende sig til bestemte positioner på banen.

- Vi vil tilbyde inspirationsaftener og kurser for trænerne rundt i klubberne. Vi vil arrangere aktiviteter, der henvender sig til lederne i klubberne, således at båndene mellem klubberne bliver stærkere, og erfaringer kan udveksles. Vendsyssel Håndbold vil desuden tilbyde oplevelser i forbindelse med hjemmekampe, fortæller direktør Jan Hansen, Vendsyssel Håndbold.

Der var bred enighed om, at alle klubber, der geografisk er en del af Vendsyssel, skal have ovenstående tilbud.

- Det er glædeligt at opleve den positive stemning, der er omkring dette projekt. Vi vil nu begynde at planlægge det kommende år, således at vi kan sende planen ud til klubberne i Vendsyssel. Vi håber interessen for at spille håndbold vil vokse i regionen. Ud over dette tiltag er vi i øjeblikket i forhandlinger med nogle uddannelsessteder, hvor vi skal være med til at fortælle/undervise i håndbold. Vi har nu været i gang i godt to måneder, så det er positivt, at vi på så kort tid er kommet så langt. Vi ser frem til fortsættelsen i dette talentprojekt, udtaler Jan Hansen.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 524 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.2 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
03-06 - Håndboldsatsning bag ambitiøst salg...
30-05 - Julie Thomsen fortsætter i Vendsyss...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder