Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.01.2012 | Af: Kanal Frederikshavn

Vendsyssel Herre Håndbold vinder sikkert


Vendsyssel Herre Håndbold - Silkeborg-Voel KFUM 27-20 (16-6). Torsdag aften tog Vendsyssel Herre Håndbold (VHH), Fr. havn i 2. divison Herrer imod LIGA-reserverne fra BSV, nemlig Silkeborg-Voel KFUM. Hjemmeholdet havde revanche til gode efter et snævert 2 måls nederlag i den omvendte kamp. 

 

Det var derfor et meget tændt VHH-hold, som bød udeholdet velkommen. Fra kampens start sad hjemmeholdet på kampen. Holdet stod meget solidt i forsvaret – og når så udeholdet endelig kom igennem til afslutning stod keeper Kristian Hundborg i vejen for det meste. Han var virkelig en sikker ”sidste skanse” hele kampen igennem. Angrebet sprudlede også med en masse varieret angrebsspil. Og samtidig formåede man samtidig udnytte det meget gode forsvarsarbejde til at løbe en del contra’er, som sikkert blev omsat i mål.

Kampen blev reelt afgjort efter allerede 10 min. Der er stillingen allerede 9-3 til hjemmeholdet, og resten af halvlegen var ren ”cruise-control”. Føringen blev udbygget stille og roligt til en pauseføring på 16-6 !! Alle spillere bidrog til det flotte spil.

I pausen var hjemmeholdet enige om at holde fortsætte de gode takter. Målet var ganske enkelt at holde koncentrationen alle kampens 60 minutter.
Anden halvleg startede lidt sløjt. VHH havde især i angrebet problemer med at komme op i tempo – dog stod forsvaret og Kristian Hundborg stadig solidt. Efter ca. 48 min.’s spil var stillingen 22-11. VHH havde formået at fastholde føringen uden at spille prangende. Herefter slap koncentratioen op. Udeholdet fik lov til at pynte på resultatet og slap fra Idrætshallen med et hæderligt nederlag. Kampen endte med 27-20 til VHH.

”To points mere på kontoen, hvilket pt. giver os en foreløbig andenplads i rækken !!”, udtaler træner Thomas Rømer. ”Første halvleg var sæsonens bedste. Alt lykkedes såvel forsvar, angreb og contrafasen. Vi var klar fra start og satte os på kampen. Vi har arbejdet meget med tålmodighed i vores angreb, hvilket lykkedes især i første halvleg. Stor ros til hele holdet og især keeper Kristian Hundborg, der stod meget godt alle 60 minutter”, siger Thomas Rømer

”Vi spiller igen lørdag d. 21. januar kl. 13 hjemme mod Mejdal, hvor jeg håber at se en masse tilskuere!! ”, fortsætter Thomas Rømer.

Målscorere:
Anders Risdal 6 mål
Mike Daarbak 5 mål
Carsten Jensen 5 (2 på straffe) mål
Rasmus Mølgaard 3 mål
Alexander Jensen 3 mål
Martin Pedersen 2 mål
Sebastian Andersen 2 mål
Anders Nielsen 1 mål


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 456 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Ingen stemmer endnu
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder