Ditte Jespersen spillede i lørdags sin første hjemmekamp i den lilla Vendyssel-trøje.
Vendsyssel Håndbold har fået en ny hovedsponsor. Virksomhedens navn offentliggøres forud for lørdagens hjemmekamp i Arena Nord mod Mors. Det sker i forbindelse med VIP-arrangementet i Spar Nord Lounge.
Har du lyst til vinde to billetter i dette VIP-arrangement, så skal du synes godt om artiklen på Facebook. Vi trækker den heldige vinder allerede onsdag kl. 12.00.
VIP-arrangementet begynder kl. 14.00. Rold Skov Adventure fortæller om, hvad firmaet kan tilbyde, og der serveres en lækker australsk menu fra Emilievejs Slagterforretning med australske vine fra Vinspecialisten i Sæby.
Vendsyssel Håndbold, som ligger nr. to i kvindernes 2. division, har i forvejen tre hovedsponsorer: Sæby Fiskeindustri, Mekanord og Sparekassen Vendsyssel.
Kampen fløjtes i gang kl. 16.00, men allerede fra kl. 13.30 er der masser af aktiviteter for børn og voksne i samarbejde med Rold Skov Adventure. Der bliver mulighed for at skyde med bue, riste skumfiduser over bål og mange andre sjove ting. Samtidig er der præmier til de bedste.