Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.03.2018 | Af: Michael Frederiksen

Vendsyssel-lussing i Ringsted og skadet profil

Vendsyssel Håndbold løb ind i en kæmpe lussing i lørdagens udekamp mod TMS Ringsted. 34-19 lød sjællændernes sejrscifre i 1. divisionsopgøret.

 

Anne Nørkjær fik comeback i Ringsted efter en meget lang skadespause. Til gengæld blev Nadja Lærke Jensen skadet i det niende minut.

- Vi ved ikke, hvor alvorlig skaden er. Det skal nærmere undersøgelser vise, oplyser direktør Jan Hansen.

Nadja Lærke gjorde comeback i denne sæson efter næsten to års skadesmareridt i knæet. Det er det andet knæ, som hun kom til skade med i Ringsted.

Cathrine Sylvestersen bragte gæsterne foran 1-0, men herefter scorede hjemmeholdet syv mål i træk. Tre gange i første halvleg var Vendsyssel "kun" bagud med tre mål. Det skete senest ved stillingen 13-10. Desværre scorede TMS Ringsted fire mål på stribe til pausestillingen 17-10.


I anden halvleg var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse. Vendsyssel kunne således langt fra leve op til den flotte præstation for en uge siden, hvor holdet besejrede Horsens.

Eneste trøst er det, at både AGF og Lyngby HK tabte i denne runde. Det betyder, at det nu er 100 procent sikkert, at Vendsyssel ikke kan rykke direkte ud. Til gengæld blev Vendsyssel overhalet af Bjerringbro. Dermed indtager Vendsyssel en af de to pladser, som betyder kvalifikationskampe mod et 2. divisionshold.

Vendsyssel møder på lørdag Lyngby på hjemmebane. En kamp, der spilles i Hirtshals.

Vendsyssels målscorere i Ringsted:
Anna Lillesø 4
Pernille Brandenborg 4
Ida Andersen 4
Cathrine Sylvestersen 3
Cecilie Brandt 1
Anne Nørkjær 1
Julie Bødker 1
Sara Andersen 1

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close