Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.01.2020 | Af: Michael Frederiksen

Vendsyssel vinder med 15 mål over fynsk bundhold

Vendsyssel Håndbold sikrede sig som ventet en storsejr i lørdagens hjemmekamp mod bundholdet i kvindernes 1. division, IF Stjernen fra Odense.

 

28-13 stod der på måltavlen i DRINX Arena, og det var træner Kent Ballegaard godt tilfreds med.

- Vi ville gerne have scoret nogle flere mål, men vi vinder med 15 mål, og det er jeg meget tilfreds med. Der var desuden masser af spilletid til alle spillere, konstaterer Kent Ballegaard.

Én af de spillere, som greb chancen, var U20-landsholdskeeperen Anna Veng. Hun var på plads mellem stængerne i hele anden halvleg og diskede op med flere fine redninger. Hun blev af publikum kåret som kampens bedste Vendsyssel-spiller.

Vendsyssel rykkede med sejren op på førstepladsen, to point foran Ringkøbing Håndbold, som dog har spillet en kæmp færre.

Nu venter der Vendsyssel to udekampe på Fyn mod DHG Odense og Gudme HK. Kan Vendsyssel vinde dem, er der for alvor lagt op til en spændende sæsonafslutning.

Vendsyssels målscorere:
Christina Pedersen 6
Henriette Hansen 4
Nadja Lærke Jensen 4
Pernille Brandenborg 4
Cecilie Termansen 3
Marlene Holm 2
Ida Andersen 2
Mette Bejder 2
Sylvie Gamys 1

Sæby HK tabte 24-36 i udekampen mod rækkens nr. tre, Bjerringbro FH. Sæby fulgte med til 17-17 i begyndelsen af anden halvleg.

Sara Madsen blev igen topscorer for Sæby HK med syv mål. Lotte Hein nettede fem gange, mens Ann-Helen Glückstad Adolfsen scorede fire mål.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close