Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.02.2011 | Af: Venstres Ungdom

Venstres Ungdom får ansigtsløft og nyt navn

Venstres Ungdom i Frederikshavn Kommunes nye bestyrelse.

Fredag 11. februar holdt Venstres Ungdom i Frederikshavn Kommune generalforsamling, og det gik ikke stille for sig! Med en lang række af kampvalg til samtlige poster blev den nye bestyrelse i foreningen valgt. Udover den genopstillede formand Emil Bucholtz blev helt nye ansigter stemt ind i bestyrelsen.


 

Den genvalgte formand er glad for medlemmers tillid, trods den hårde konkurrence.

- Mine medlemmer tror på det, jeg laver, og det er vigtigt for mig. Der blev sagt nogle ting på aftenen, og det vil jeg selvfølgelig tage til mig. En formand skal også være en god lytter, siger Emil Bucholtz, der glæder sig til endnu et år med et godt team.

Den nye næstforkvinde, Maria Oien, er ekstremt positiv over valget. Hun har i det sidste år siddet i bestyrelsen og fulgt med i begivenhedernes gang.

- Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med Emil og den nye bestyrelse ikke mindst. Jeg er sikker på, det bliver et år med fede aktiviteter og medlemsfremgang, siger hun.

Udover den nye næstformand kan Christian Steen Møller, Kasper Toft, Christian Schou og Simon Kjelgaard Erlandsen nævnes som helt nye og friske medlemmer i bestyrelsen. Samtidig beholder Venstres Ungdom i Frederikshavn deres fantastiske kasserer, Anne Schou, og de to fremragende bestyrelsesmedlemmer Kristina Lilly Frandsen og Sazvan Salih.

Samtidig med, at bestyrelsen i Frederikshavn har fået helt nye ansigter udadtil, skiftede foreningen også navn på aftenen. Før har den heddet VU Frederikshavn-Sæby, men formanden mener, at det gamle navn er diskriminerede overfor alle de andre byer i foreningen.

- Alternativet ville være at foreningen hed VU Frederikshavn-Sæby-Skagen-Læsø- og så videre, og det ville jo bare være for mærkeligt. Vi er en forening, som dækker over hele Frederikshavn Kommune, og det skulle vores navn gerne udstråle, udtaler Emil Bucholtz.

Næste gang Venstres Ungdom holder arrangement her i kommunen er allerede 18. februar, hvor alle unge interesserede mennesker er velkomne på To Trin Op til en gratis fadøl. Indgangsbilletten er et medlemskab i VU til 100 kr.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Emil Bucholtz

VideoerTilføj video

Kommentarer

Kristoffer Bohmann, 13-02-11 20:14:
Dejligt at se de unge liberale løver engagere sig i ungdomspolitik - og endda med kampvalg til alle poster. Det tyder på stort engagement og visioner.

Men jeg er også nødt til at advare de unge VU-løver ved at fortælle, at Venstre er blevet et socialdemokratisk parti som ikke længere er liberalt.

Anders Fogh var den helt store helt, da jeg var amtsformand for Venstres Ungdom i Nordjylland og VU-landsstyrelsesmedlem tilbage i 90'erne. Men både Fogh og Løkke taler til den socialdemokratiske sag og har på intet tidspunkt formået at tale liberale mærkesager som rykker. VK-regeringen står for verdensrekord i skat på arbejde som rammer rigtig mange almindelige lønmodtagere, vandplaner og bureaukrati som rammer landmændene og truer med at ødelægge 20% af dansk eksport og kontrol-tyranni overfor offentligt ansatte - for blot at nævne et par eksempler.

Hvis jeg var 20 år i dag, ville jeg se mig om et liberalt parti som går ind for lav skat, vækst via bedre vilkår til erhvervslivet, effektivitet i den offentlige sektor og personlig frihed til voksne mennesker som sagtens kan beslutte selv.

Informationer til denne nyhed

Læst: 1279 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.1 af 5 fra 7 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder