Gå til hoved-indhold
15. maj 2012 - kl. 13.05

Verdens største udgivelse slog igennem i GameStop

  • 1 af 5
    FOTO: André Hansen
  • 2 af 5
    FOTO: André Hansen
  • 3 af 5
    FOTO: André Hansen
  • 4 af 5
    FOTO: André Hansen
  • 5 af 5
    Folk stillede sig pænt i kø, mens de spændt ventede på åbningen velvidende, at de muligvis skulle bruge resten af natten med deres nyfundne kærlighed.
Af: André Hansen

Diablo III, Verdens mest forudbestilte spil på internettet nogensinde, udkom i nat i GameStop, og op mod 50 mennesker stod klar i kø for at få fingrene i deres kopi af et af det 21. århundredes mest ventede spil.

Folk stillede sig i kø 45 minutter, inden GameStop slog dørene op. Der var særlig stemning blandt de fremmødte, som alle havde gaming tilfælles. Der blev diskuteret spil-klasser, fremgangsmåder og forventninger til det hypede spil.

GameStop havde forberedt sig grundigt op til udgivelsen af Diablo III. Man havde sørget for både en ekspres og en normal kø. Hvis man havde forudbestilt spillet og fået et stempel på sin kvittering, fik man posen med spillet i hånden med det samme. De 20 første fremmødte fik samtidig en plakat med hjem. De øvrige kunne trøste sig med at deltage i en nørd-konkurrence om billetter til Ridley Scotts kommende film, Prometheus.

Spillet bliver i øjeblikket spillet af mange millioner mennesker. Man snakker sågar om international pjækkedag, da det gælder om at nå så langt i spillet som muligt, hurtigst muligt. Til manges skuffelse bukkede serveren under kl. 00.01, hvor folk fra hele verden forsøgte at logge på samtidig. En time efter så det dog godt ud for Europas side. Blizzard (World og Warcraft) har dermed igen udgivet en kæmpe action-RPG-succes, som følger op på Diablo II, der blev udgivet for 12 år siden.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...